20 mar PE22RE – Genanvendt skum til emballageløsninger
Linde+Larsen implementerer genanvendt skum til deres emballage løsninger.
I denne tid skal vi alle tage et stort socialt ansvar, men vi skal samtidig også huske at fokusere på det miljømæssige ansvar.
Linde+Larsen kan nu præsentere deres nye skumtype, PE22RE. Skummet kommer fra egen kontrolleret produktion af skumplast, hvor restmateriale bliver granuleret, blandet op med nyt og støbt til et nyt skumplastmateriale, og hvor minimum 65% af volumen i produktet er af restmaterialer.
På denne måde kender vi til materialets fuldstændige egenskaber, vi får et homogent produkt som efterlever de tekniske data hver gang og som har egenskaber fuld på højde med de konventionelle ikke krydsbundet PE-skum produkter på markedet i samme densitet.
Skummet kan 100% genanvendes. Når forbrugeren har modtaget deres vare kan denne emballageskum bortskaffes i genanvendeligt plastaffald (LDPE4).
Vi er over årene blevet forespurgt om alternativer til skumplast emballageløsning samt hvordan man skal forholde sig når skumplasten skal smides ud. Vi er meget opmærksomme på markedets udvikling, hvad kunderne ønsker og forventer men vi må også erkende, at man ikke kan erstatte skumplast med andre materialer i enhver emballageløsning. Vi er sikre på at plast indenfor emballageløsninger vil være en nødvendighed fremadrettet.
Linde+Larsen skal som ansvarlig forædler og ekspert indenfor emballage være proaktive og finde løsninger hvor vi kan reducere brugen af plast både i selve emballagen, men også når vi producerer produktet.
Vi ønsker at benytte de bedst tilgængelige og mindst skadelige produkter for miljøet, samt sørge
for at optimere produktionen af kundernes emballageløsninger med mindst muligt forbrug af plastmateriale.
Vi skal hele tiden presse vores producenter til at finde bedre og mere bæredygtige produkter og vi skal kigge på andre løsninger end de konventionelle materialer.
På den måde kommer vi frem til de mest optimale løsninger som både fungere for vores kunder og miljø.
Nyt liv til gammelt plastik
”Vi giver materialet nyt liv gennem genanvendelse og det er tilfredsstillende både for os som leverandør, men også hos vores kunder/forbruger af skum emballage”.
Linde+Larsen fortsætter som led i virksomhedens bæredygtighedsprogram, med at udvikle flere produkter af genanvendeligt materiale sammen med deres udvalgte råvareproducenter.
”Vores seneste initiativ er et godt eksempel på, hvordan vi som leverandør af emballage løsninger kan være med til at skubbe den grønne omstilling fremad og være en professionel samarbejdspartner overfor vores kunder. Vi sørger for at vores eget samt vores producenters affald bliver omdannet til en ressource. Vi arbejder hele tiden på at være en innovativ leverandør og sparringspartner for vores kunder, og fremtiden er helt sikkert mere bæredygtige emballager, og derfor er det ikke sidste gang vi implementerer bæredygtige produkter i vores produkt portefølje ”.
Specifikationer:
PE = Polyethylene
22 = 22kgs/m3
RE = RECYCLED…… Produceret af minimum 65% restmaterialer.
Produktet fås også i en PE28RE (28kgs/m3).
Skummet er fri for CFC(Chlorofluorocarbons) og HCFC(Hydrochlorofluorocarbons).
Lær mere om de tekniske egenskaber på produktet på vores hjemmeside: https://nordicfoam.eu/pe-skumoversigt/
Linde+Larsen er Europas ledende producent indenfor indretninger af kufferter og kasser monteret med skumplastbaserede materialer.
Linde+Larsen har mere end 30 års personlig kompetence indenfor for teknisk skum til alle former for indretninger i kufferter og kasser.
No Comments